Dronning Margrethe blev hyldet på sin 79 års fødselsdag med hurra-råb, sang, musik og blomster. Og med kronprins-familien omkring sig på Marselisborg Slot i Aarhus.
Dronning Margrethe lod sig i dag hylde i anledning af sin 79-års fødselsdag på verandaen foran Marselisborg Slot.
Præcis klokken 12.00 kom dronningen ud gennem havedøren for at hilse på de mange, der var mødt frem og som stod forventningsfulde og ventede på fødselaren.
Ved sin side havde dronningen selskab af sin ældste søn, kronprins Frederik, sin svigerdatter kronprinsesse Mary, samt deres fire børn prins Christian, prinsesse Isabella og tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine. At dronningen tydeligt nød sin fødselsdag i Aarhus kan ses i denne video fra den dejlige begivenhed.
Læs også
SE DE ELEGANTE KREATIONER: Hun har syet til dronning Margrethe i 30 år