28. maj. 2015
Af af Henrik Salling og Birger Storm (video)
VIDEO: Elegant prinsesse Benedikte åbnede konference
Der blev talt om motion og kost, da prinsesse Benedikte åbnede konference, som skal gøre os klogere på hjernen hos specielt børn.
Prinsesse Benedikte hørte desuden foredrag om hjerneforskning og hun fik også lejlighed til at møde førende forskere på området, da hun åbnede EACD (European Academy of Childhood Disability Conference) i Tivoli Hotel i København.
Konferencens deltagere har alle tilknytning til behandling og forskning i forhold til børn, som lider af for eksempel ADHD og Tourettes syndrom. Prinsessen har i mange år været protektor for Helene Elsass Center, som er et center for spastikere.
Efter de to foredrag blev der i foyeren budt på buffet efter princippet Food for Brains og de mange gæster tog sig godt af de mange lækkerier.