VIDEO: Hør Victorias søde ord om Frederik og Mary
- For to år siden havde prins Daniel og jeg den store fornøjelse at tage imod kronprins Frederik og kronprinsesse Mary under et besøg i Stockholm.
Vi i Sverige satte stor pris på det danske besøg, begyndte en sprudlende kronprinsesse Victoria sin tale under Dansk Industris topmøde i DR Koncerthuset.
Herefter fortsatte kronprinsesse Victoria med at sætte fokus på det spændende dansk-svenske samarbejde og samtidig understregede hun, hvor glad hun var for at kunne være med på dagens topmøde.
Topmødet handlede i år om et af tidens vigtigste emne, grøn omstilling og en grønnere fremtid, som alle fire kongelige tidligere ved flere lejligheder har vist stor interesse i.
Dejligt kongeligt selskab
Efter kronprinsesse Victorias tale og flere indlæg fra kendte direktører uddelte kronprins Frederik DI Prize 2019 til den nordsjællandske virksomhed Heliac for at belyse et helt nyt område inden for bæredygtige energiteknologi.
Ligesom tidligere på dagen var stemningen også under dette programpunkt forrygende mellem de to tronfølgerpar.