VIDEO: Kronprinsesse Mary ankommer med stil til international begivenhed
Kronprinsesse Mary tiltrak sig på bedste vis masser af opmærksomhed fra de internationale gæster, da hun ankom til stor konference i DR Koncerthuset.
Bæredygtighed i tøjindustrien var på dagsordenen for anden dag i træk i koncerthuset på Amager i København.
Flot ankomst
Ved ankomsten til DR Koncerthuset på Amager blev Mary modtaget af Eva Kruse, som er CEO og president for Global Fashion Agenda. Se i denne video elegante kronprinsesse Mary ankomme til den vigtige mødedag.
Kronprinsesse Mary på scenen
I går var kronprinsessen på scenen for at holde tale ved den internationale konference. Budskabet var klart. Vi skal alle tænke mere på miljøet, når vi forbruger produkter fra tøj- og modeindustrien.
For nylig var Mary inde på samme emne i et stort interview i magasinet IN. Her fortalte kronprinsessen blandt andet, at hendes egne døtre skal arve kronprinsessens tøj.
Fin middag i København
Kronprinsesse Mary runder i aften Copenhagen Fashion Summit af med at deltage i en fin middag i København.
BILLED-BLADET dækker naturligvis begivenheden.