VIDEO: Kronprinsesse Mary modtaget med stil af lille Roberta
Kronprinsesse Mary var blandt æresgæsterne, da mode-konferencen Copenhagen Fashion Summit blev indledt tirsdag morgen.
Kronprinsessen fik en varm modtagelse af direktør Eva Kruse, der ved sin side havde blomsterpigen Roberta. Den seksårige pige sørgede for, at Mary fik en fin buket.
I det hele taget løste Roberta sin bundne opgave med et sødt overskud, som så ud til at virke smittende på omgivelserne. Kronprinsessen smilede i hvert fald om kap med sin lille, nye veninde.
Mary til middag på Hotel d’Angleterre
Også i morgen vil kronprinsesse Mary deltage i møder ved den særlig mode-konference, hvor hun holder en tale.
Onsdag aften deltager Mary i en middag på hotel d’Angleterre, hvor flere andre deltagere i Copenhagen Fashion Summit vil være på gæstelisten. Copenhagen Fashion Summit er en international konference med fokus på bæredygtig mode. Konferencen forløber over to dage og blev for første gang afholdt i 2009 i forbindelse med klimakonferencen COP15.