VIDEO: Kronprinsesse Mary ønsker kronprinsesse Victoria tillykke
Det var en kronprinsesse Mary i særdeles godt humør, der torsdag morgen mødte BILLED-BLADET uden for Qatar Academy i Doha.
Hun havde netop tilbragt en halv time i selskab med søde skoleelever og deres lærere, og det var en meget livsbekræftende oplevelse
Sverigessvøbet – strikkeopskrift på babysvøb – se mere her
Livsbekræftende og lykkeligt var det også, da Sveriges kronprinsesse Victoria onsdag aften fødte en søn. Efter en snak med BILLED-BLADET om oplevelsen på skolen i udkanten af Qatars hovedstad ønskede Danmarks kronprinsesse sin veninde, Victoria, tillykke med, at hun aftenen forinden havde født en velskabt dreng.
Personlig hilsen fra kronprinsesse Mary
Mary fortalte også, at hun og kronprins Frederik allerede havde sendt en personlig hilsen til kronprinsesse Victoria og prins Daniel.
Se TV-indslaget fra Qatar med kronprinsesse Mary, der udtrykker sin store glæde over kronprinsesse Victorias lille nyfødte dreng.