VIDEO: Kronprinsesse Mary passer godt på sine hemmeligheder
Ligesom de fleste andre danskere er også kronprinsesse Mary aktiv i det digitale univers.
En verden, hvor der desværre også lurer mange farer, erfarede kronprinsesse Mary, da hun som protektor åbnede Forskningens Døgn 2018 på IT-universitetet på Amager i København.
Kronprinsesse Mary på rundtur
Efter en kort paneldebat med eksperter inden for hacking, var det tid til en rundtur i "Hackerzonen" for den kongelige æresgæst.
Her oplevede kronprinsesse Mary blandt andet, hvor nemt det er at hacke en amerikansk valgmaskine og gætte et password ved at kigge på en Facebook-profil.
Det satte tankerne i gang hos kronprinsesse Mary, der til BILLED-BLADET sagde, at hun nu ville tage hjem og genoverveje sine passwords, så hendes personlige oplysninger og hemmeligheder i det digitale univers er sikre.