VIDEO: Kronprinsesse Mary strålede i smuk kjole til aftenselskab i Seoul
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik deltog på den første af tre arbejdsdage i Sydkorea i et såkaldt høflighedsmøde med Sydkoreas premierminister Lee.
Mødet fandt sted i regeringsbygningen, og kemien ministeren og de kongelige imellem var særdeles god.
Sydkoreansk-dansk fest
Fra mødet tog kronprinsesse Mary og kronprins Frederik hjem til premierministeren, som sammen med sin kone Kim Sook-Hee var værter for et sydkoreansk-dansk aftenselskab.
Blandt gæsterne var udover kronprinsparret også Danmarks ambassadør Thomas Lehmann og frue samt flere danske erhvervsspidser.
Kronprinsessen i elegant kjole
Som indledning på den officielle middag hos premierministeren hilste Mary og Frederik samt værtsparret på alle gæsterne.
Kronprinsessen så strålende ud i elegant blomstret kjole og matchende smykker.
Mary og Frederik gik til bords
Efter at have hilst på alle, gik værterne og de royale gæster til bords.
Det talstærke sydkoreanske pressekorps stod helt tæt ved hovedbordet, mens kronprinsen og kronprinsessen satte sig til rette og tog hul på en fin aften med dejlig lokal mad og drikke akkompagneret af gode taler og klassisk musik serveret af en strygekvartet fra Seoul.
BILLED-BLADET i denne uge
Glæd jer til i denne uges BILLED-BLADET at få helt nye billeder fra kronprinsparrets indledning på det spændende besøg til Sydkorea.
Og så har vi alt fra det hemmelige og romantiske kongelige bryllup i Svendborg.