VIDEO: Kronprinsparret og børnene planter træer i grønlandske dragter

Kronprins Frederik, kronprinsesse Mary og deres fire børn vinkede til de fremmødte mennesker, da de søndag ankom med Kongeskibet Dannebrog til byen Qaqortoq i Grønland.
Den royale familie var klædt i flotte, grønlandske dragter og havde kamikker på, da de gik i land.
I den lille by skulle de blandt andet være med til at plante træer i en poppellund, og det var lige noget for prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine.
Her kan du se en video med kronprinsparret og deres skønne børn fra BILLED-BLADETs hold i Grønland.
Husk, at du kan følge med i den royale families rejse på BILLED-BLADET's Instagram-konto (kontoen hedder BILLEDBLADET). Du kan også følge os, når du søger på hashtaggene #bbgroenland og #billedbladet eller løbende se billederne på oversigten herunder (klik på billederne for at se dem større).