11. okt. 2019
Af Ulrik Ulriksen
VIDEO: Mary fortæller om helt særligt besøg hjemme på Amalienborg
For kronprinsesse Mary og en 14-årig pige fra Bangladesh blev FN’s Pigedag en oplevelse, de begge sent vil glemme.
FN’s Internationale Pigedag blev i København blandt andet markeret ved, at kronprinsesse Mary og 14-årige Farzana fra slummen i Dhaka, hovedstaden i Bangladesh, var sammen i København.
Farzana og Mary indledte dagen med et privat møde på Amalienborg.
Det møde fortæller kronprinsessen lidt om i denne video.
Mary og Farzana på talerstolen
Kronprinsessen og Farzana var i hovedrollerne ved et Pigedag-arrangement på Gasværksvejens Skole på Vesterbro i København.
Både Mary og pigen fra Bangladesh holdt tale til de danske elever om det vigtige ved at kæmpe for pigers ret til at gå i skole.
Seje piger i Dhaka
Mary fortalte i sin tale blandt andet om et arbejdsbesøg til Dhaka for to år siden.
Her mødte hun mange seje piger, der ligesom Farzana kæmper for bedre vilkår for kvinder i deres hjemland.