VIDEO: Kronprinsesse Mary og Frederik spiste lækker mad i Rom
Med kniv og gaffel og sund appetit deltog kronprinsparret i en helt særlig mad-begivenhed i Palazzo Esposizioni i Rom i forbindelse med det danske erhvervsfremstød i Italien.
Kronprinsparret duftede til delikatesser
Duften af delikatesserne var overvældende, og både kronprins Frederik og kronprinsesse Mary var begejstrede for retterne, som italienske og danske kokke lavede til dem.
Det danske hold bestod af Mette Dalgaard fra restaurant Gemyse i Tivoli samt Rasmus Bundgaard Nielsen fra Gastromé i Aarhus.
Fisk og flæskesteg
Der var blandt andet fisk, muslinger og flæskesteg samt fregula-pasta fra Sardinien på menuen i madlavningskonkurrencen mellem det danske og italienske kokkehold, som kombinerede det nordiske og italienske køkken og kreerede kulinarisk kunst for de kongelige smagsdommere.
Mary og Frederik var vilde med maden
Frederik var vild med maden og filmede lækkerierne med sin iPhone.
Efter Mary og Frederik havde nydt maden, fik kronprinsparret fine gaver af en af de italienske mesterkokke.
Gaveoverrækkelsen til de royale madelskere var en fornem finale på den dejlige dansk-italienske gastro-event i Rom.
Se nye billeder af kronprinsfamilien
Du kan følge med i kronprinsesse Mary og kronprins Frederiks travle arbejdsdage i Italien her på billed-bladet.dk.
I denne uges udgave af BILLED-BLADET kan du nyde de nye billeder af kronprinsparret og deres børn til årets Hubertusjagt i Dyrehaven.
Der er også nyt om dronning Margrethes jul med hele den kongelige familie.