VIDEO: Mary og Frederik styrker båndene mellem Danmark og Færøerne
De seneste dage på Færøerne har vist, at forholdet mellem Danmark og den smukke ø-nation i Nordatlanten er smukt og stærkt.
Kronprinsfamiliens besøg til Færøerne er blevet et symbol på forbindelsen mellem det danske rige og Færøernes stolte befolkning, som har taget varmt imod kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.
Fokus på færøsk eksport
I Runavik kommune, som kronprinsfamilien besøgte i dag var det igen tydeligt at se, at færingerne nyder at være tæt på de kongelige æresgæster.
Mary og Frederik og børnene viste deres store respekt for værterne ved igen at være klædt i de færøske nationaldragter. I løbet af lørdagen besøgte kronprinsfamilien virksomheden Bakkafrost, hvor man producerer verdens mest eksklusive, sunde og ikke mindst velsmagende laks.
Denne produktion er selve rygraden i færøsk nationaløkonomi, og den vigtige eksportvare var kronprinsparret og deres børns Bakkafrost-besøg med til at sætte fokus på.
Kronprinsfamilien og færinger kom tæt på hinanden
Både kongelige og alle andre havde en skøn dag sammen, og den afslappede stemning har i det hele taget været symptomatisk for hele besøget, der afrundes i morgen søndag.
Husk at du kan følge afslutningen på kronprinsfamiliens Færøerne-besøg her på billedbladet.dk, og så kan du i næste uge glæde dig til et særnummer af BILLED-BLADET med alt om kronprinsfamiliens vigtige Færøerne-tur.
Indtil da kan du gå på opdagelse i galleriet herunder med en stribe dejlige billeder af kongelige i nationaldragter: