VIDEO: Se kronprins Frederik reagere på kontant spørgsmål om hytte-kritik
Kronprins Frederik har det meste af januar været i Schweiz sammen med sin familie.
Frederik og kronprinsesse Mary har med fast base i deres bjælkehytte i Verbier i Schweiz været tæt på deres fire børn prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine, som går i vinterskole i Alperne.
Royal hytte i fokus
Netop den royale hytte, som kronprins Frederik i begyndelsen af januar fortalte, han og Mary købte for over ti år siden, har affødt en del kritik fra visse sider i Danmark.
Da kronprinsen var på opgave i Experimentarium i København forleden, spurgte en journalist, hvordan han har det med hytte-kritikken.
Svarede på spørgsmål
Frederik svarede med stort overskud kort og præcist på spørgsmålet.
Kronprinsfamilien er inde i en spændende periode med børnene i Lemania-Verbier International School, hvor firkløveret trives godt.
Mary er hos børnene
Kronprinsesse Mary er den af forældrene, som er mest hos børnene, men i den kommende uge er Mary tilbage på job i Danmark for en kort bemærkning.
Også kronprins Frederik er på officielle opgaver i Danmark i den kommende uge.