Vidste du det? 10 facts om kronprins Frederiks dåb
Torsdag den 24. juni er det 53 år siden, kronprins Frederik blev døbt.
I den anledning har vi samlet en række facts om den festlige dag, og du kan se et par billeder fra begivenheden i galleriet ovenfor.
- Gudstjenesten fandt sted i Holmens Kirke og begyndte kl. 14.00.
- Der var 450 gæster i kirken.
- Den stolte mor bar selv det lille barn til dåb.
- Første salme var "Lover den Herre". Der blev blandt andet også sunget nogle vers af "Op al den ting, som Gud har gjort" og "Nu takker alle Gud".
- Biskop og kongelig konfessionarius Erik Jensen stod for dåbshandlingen.
- Prinsen fik fire navne: Frederik André Henrik Christian. Han er opkaldt efter sin morfar, farfar, far og oldefar.
- Der var seks faddere: Dronning Anne-Marie, prinsesse Margrethes veninde Birgitte Hillingsø (født Juel), prins Henriks bror, grev Etienne de Monpezat, prins Henriks ven baron de Watteville-Berckheim samt prins Georg og prinsesse Josephine-Charlotte af Luxembourg.
- Efter dåben var der reception for 150 gæster.
- Om aftenen blev der holdt en middag for familien i Christian 9.'s palæ.
- Både radio og TV transmitterede fra dåben allerede fra klokken 13.50, og om aftenen var TV-Avisen udvidet på grund af den festlige begivenhed.
Kilde: BILLED-BLADET og "Kongelig dåb" af Lone Hindø og Else Boelskifte.