Vild oplevelse: Kronprins Frederik og Emil dykker i færøsk farvand
Kronprins Frederik og dronning Margrethe er fortællerne, når DR blænder op for en ny miniserie om de kongeliges rejser til Færøerne og Grønland.
Rejserne har gennem generationer været en central del af kongehusets indsats for at skabe tætte relationer indenfor rigsfællesskabet, der er forbundet i et både historisk og kulturelt fællesskab.
Frederik og Emil dykker i tangskoven
I det første program er DR taget med kronprins Frederik til Færøerne, hvor han møder et bredt udsnit af det færøske folk.
På Færøerne dykker Frederik i en af Europas største tangskove, og det er en ret fantastisk og vild oplevelse.
Kronprinsen er under vandet sammen med en god bekendt.
Emil Midé Erichsen, som Frederik både har haft fine oplevelser med under OL i Rio de Janeiro i Brasilien i 2016 og på det gode skib Wallenberg under optagelserne til ”Kurs mod danske kyster”, svinger kronprinsen godt med.
Både over og under vandet.
Dykkede også i dansk farvand
De to herrer var i forbindelse med TV 2 -serien ”Kurs mod danske kyster” også på en herlig dykkertur sammen.
I forbindelse med den populære serie dykkede Emil og Frederik dog i hjemlige farvande.
Ved Færøerne gentog kronprinsen og Emil dykkersuccesen, og Emil sørgede for at lave et godt billede af Frederik, mens han dykkede i den færøske tangskov,
På Færøerne er vandet rent, krystalklart og koldt året rundt.
Det er et perfekt sted til at dyrke tang til fødevarer og medicin.
Det lærer kronprinsen meget mere om under og efter sit dyk.
Fantastisk oplevelse
Seerne er i det kommende DR-program med, når Kronprinsen dykker i Færøernes enorme, undersøiske tangskove, samler plastik op fra dybe kløfter med miljøforkæmpere, og når han i programet bliver introduceret for glaskunst af kunstneren Trondur Patursson og tager til privat hjemmekoncert med en af Færøernes berømte, kvindelige kunstner Greta Svabo Bech.
Premiere den 24. maj
”Kongehuset på Færøerne” har premiere den 24. maj på DRTV og på DR1 klokken 20.00, og er en del af en miniserie med to dokumentarer om kongehusets indsats for at styrke båndene til Færøerne og Grønland. Optagelserne på Færøerne er lavet før corona-pandemien, og optagelserne i Grønland er udskudt til 2022.