2. feb. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Vincent og Josephine næsten overfaldet af glade pingviner

Prins Vincent, prinsesse Josephine og kronprinsesse Mary.
Prins Vincent, prinsesse Josephine og kronprinsesse Mary.
Foto: Hanne Juul
Kronprinsesse Mary og tvillingerne fik en sjov oplevelse, da de skulle fodre pingviner.

Der er gang i Zoologisk Have København her til formiddag, hvor den fine have har fået kongeligt besøg.

Kronprinsesse Mary er sammen med tvillingerne Vincent og Josephine i Zoologisk Have i København for at indvie byggeriet af et nyt anlæg for australske dyr. Anledningen for byggeriet er kronprinsessens 50 års fødselsdag.

Der blev dog også tid til at fodre havens pingviner.

Det blev en sjov oplevelse for både Mary og Josephine og Vincent, som på det nærmeste blev overfaldet af de sultne pingviner.

Tvillingerne klarede dog udfordringen som dyrepassere flot.

Kronprinsesse Mary fodrede pingviner

Inden kronprinsessen trak i arbejdstøjet for at tage første spadestik det nye anlæg ”Marys Australske Have”, fik hun og tvillingerne mulighed for at fodre pingvinerne.

Det blev en ret sjov oplevelse for både kronprinsessen, tvillingerne og alle tilskuere og i en eller anden forstand nok også for de friske pingviner, der så ud til at nyde det gode selskab i kulden.

https://imgix.billedbladet.dk/_han8240w.jpg
Prins Vincent, prinsesse Josephine, kronprinsesse Mary og dyrepasseren Maja.
Foto: Hanne Juul

Serverede sild

Tvillingerne blev på det nærmeste overfaldet af de sultne pingviner, da det gik op for dem, at de havde mad med og og skulle fodre dem.

Helt som havens ægte dyrepasser Maja løste Josephine og Vincent opgaven med smil og masser af overskud, da de gav de glade pingviner sild.

Læs mere om: