
DR overrasker med to nye værter til prinsesse Isabellas fødselsdag

Prinsesse Isabella fylder snart 18 år, og det skal fejres med hele to fester.
Den ene fest skal afholdes i Aarhus, mens den anden løber af stablen i København.
Nu er det netop afsløret, at hele fire værter skal stå for festen på Det Kongelige Teater i København.
Onsdag blev det afsløret, at Kåre Quist og Ulla Essendrop skal være værter gennem hele aftenen, hvor DR sender live.
De to garvede værter, som tidligere har ageret værter ved flere kongelige arrangementer, får nu selskab af endnu to værter.
P3-værten Liva Manghezi har røbet på sin instagram, at hun også skal være med til at dække den store dag for DR.

Samtidig afslører hun, at radioværten Pelle Peter Jencel også er en del af det store værtshold.
- Jeg er ved at eksplodere! Kæmpe drøm at få lov til, og jeg er allerede så nervøs for, hvad jeg kommer til at fucke op. Håber, I vil se med.
Herudover skriver hun, at hun håber, folk vil bære over med, at alt, hun kommer til at tale om den næste uges tid, kommer til at omhandle de kongelige.
Prinsesse Isabella har fødselsdag den 21. april.