2. feb. 2021
Af Marianne Singer

Belgisk prins overrasker: Forsvarer Harry og Meghan

Prins Harry og hertuginde Meghan. 
Prins Harry og hertuginde Meghan.
Foto: Mega
Prins Harry og hertuginde Meghan har fået støtte fra uventet kant.

Der er kommet opbakning til prins Harry og hertuginde Meghan fra uventet kant.

Det er den belgiske kong Philippes lillebror, prins Laurent, der ifølge magasinet People, forsvarer prins Harry og hertuginde Meghans beslutning om at træde ud af det britiske kongehus som senior kongelige, som det skete for et år siden.

https://imgix.billedbladet.dk/kk_1.jpg
Prins Laurent sammen med sin hustru Claire og deres tre børn.
Foto: Prince Laurent Foundation

Håber på forandring

- Prins Harrys beslutning beviser en ting (om det at være kongelig, red.) - du er et objekt. Det er uacceptabelt. En person skal ikke være en familie eller en regerings besiddelse. Ellers skal du kompenseres for det. Det er derfor, jeg aldrig selv var enig i det. Og blev straffet for det, lyder det, ifølge People, fra prins Laurent til Telegraph.

Endvidere forklarer prins Laurent i interviewet, at han håber, at denne for ham gammeldags struktur på et tidspunkt vil ændre sig.

I konflikt

Ifølge People har den 56-årige belgiske prins flere gange været i konflikt med sin familie og den belgiske presse.

Blandt andet har fik han frataget 15 procent af sin apanage, efter at han deltog i et arrangement på den kinesiske ambassade i Bruxelles uden regeringens tillladelse.

Prins Laurent indrømmede i 2016 overfor en skoleklasse, at han til tider er lidt træt af det kongelige liv.

Læs mere om: