Chefen afslører: Så længe har Harry arbejdet for os
Prins Harry har fået nyt job, og det fik offentligheden nys om I denne uge.
Faktisk er jobbet slet ikke så nyt endda.
Prinsen har således været i aktion for sin arbejdsgiver i mindst to måneder.
Harry har været i gang længe
Hans chef i konsulentvirksomheden BetterUp afslørede i går, at prins Harry har været i gang med jobbet i et par måneder.
Alexi Robichaux, chief executive hos BetterUp, fortæller desuden BBC News, at prinsen på sin nye arbejdsplads insisterer på blot at blive kaldt “Harry”.
En utrolig indstilling
- Han har fokus på et par områder. Han vil hjælpe med at ændre dialogen om mental sundhed og derigennem fokusere på at opbygge folks styrke og mentale trivsel, lyder det ifølge Hello Magazine fra Harrys chef, der er imponeret over prinsens indstilling.
Harry er ydmyg og præget af viljen til at ville gøre en forskel.
- Han har en utrolig indstilling, og han er fyldt med energi og entusiasme, siger prinsens begejstrede boss.