23. nov. 2020
Af Marianne Singer

Den britiske kongefamilie ramt af corona igen

Den britiske kongefamilie ved fejringen Trooping the Colour. 
Den britiske kongefamilie ved fejringen Trooping the Colour.
Foto: Ritzau Scanpix
For tredje gang er et medlem af den britiske kongefamilie syg med coronavirus.

Den britiske kongefamilie er for tredje gang ramt af coronavirus.

Denne gang er det prinsesse Michael af Kent, 75, der er gift med dronning Elizabeths fætter, prins Michael af Kent, som, ifølge The Sun, er blevet testet positiv.

https://imgix.billedbladet.dk/mega441909_001.jpg
Prins Michael af Kent sammen med sin hustru, prinsesse Michael af Kent.
Foto: Mega

Træt og med høj feber

Til Sun on Sunday udtaler prinsessens talsmand Simon Astaire:

"Prinsesse Michael af Kents husholderske blev syg for tre uger siden og Hendes Kongelige Højhed blev kort efter testet positiv for Covid."

Holdt det hemmeligt

Ifølge avisen lider prinsessen af ekstrem træthed og høj feber.

Hun har været syg i næsten en måned.

Prins Charles var syg med coronavirus i marts, men kom sig hurtigt igen, mens de britiske medier i begyndelsen af november skrev, at prins William holdt sin coronasmitte hemmelig tidligere i år.

Læs mere om: