Derfor er Meghan også prinsesse
Den 36-årige Meghan Markle sagde den 19. maj ja til prins Harry ved et storslået kongeligt bryllup i St George’s Chapel. Dermed blev hun Meghan, hertuginde af Sussex.
Men ved brylluppet fulgte også en del andre titler med til nygifte Meghan - deriblandt prinsesse Henry af Wales ifølge businessinsider.com.
Titlen har hun, fordi hun bliver tildelt sin mands første officielle fornavn, og prins Harry hedder faktisk officielt Henry.
Prinsesse Michael af Kent har holdt sig til traditionen
Det til trods så har tidligere kongelige brude ignoreret denne titel, og de seneste traditioner har foreskrevet, at den gammeldags tiltaleform ikke bliver brugt.
Den 73-årige prinsesse Michael af Kent, der blev gift i 1978, er den eneste nulevende kongelige, som er blevet tiltalt med sin mands titel og fornavn siden brylluppet i 1978.
Titlen fortæller også, at Meghan ikke er født prinsesse, men har giftet sig til titlen.
Beholder deres egne fornavne
Derimod er prinsesse Charlotte og prinsesse Eugenie for eksempel født til deres prinsessetitel, og derfor får de mulighed for at bruge deres eget fornavn.
Det var derfor helt i tråd med nyere tradition, at Meghan fik titel af hertuginde ved sit bryllup, ligesom det var tilfældet med Catherine Middleton, der blev hertuginde af Cambridge.
Samme regel betyder også, at hertuginden rent faktisk har titlen "prinsesse William af Wales", men officielt bliver hun aldrig nævnt ved denne titel. Fremover vil Catherine være hertuginden af Cambridge, og Meghan er hertuginden af Sussex.