Derfor kom dronning Elizabeth ikke til gudstjeneste i Skotland
Dronning Elizabeth og hendes prins Philip har været i Balmoral i Skotland siden begyndelsen af måneden.
Dronning Elizabeth i Skotland
I går, søndag, skulle dronningen sædvanen tro have været til gudstjeneste i den lokale kirke, Crathie Kirk, hvor hun normalt kommer hver søndag, mens hun opholder sig i det skotske.
Dronningen dukkede dog aldrig op, hvilket ifølge Hello Magazine er på grund af corona-situationen i Storbritannien.
Vil ikke tiltrække opmærksomhed
Majestæten ønskede ikke at tiltrække sig opmærksomhed og risikere at mange mennesker stimlede sammen ved kirken og derved udsatte sig selv og andre for eventuel smitte.
De kongelige vil ikke deltage I kirkelige højtideligheder i den nære fremtid ifølge britiske medier, og i det hele taget tager man mange forholdsregler i forbindelse med coronakrisen.
To ugers karantæne
Det har for eksempel betydet, at den kongelige families medarbejdere har været i to ugers karantæne, inden de ankom til Balmoral for at stå til rådighed for dronning Elizabeth og prins Philip.