Dette må prins Harry ikke til prins Philips begravelse
For prins Harry er det af stor betydning at få mulighed for at tage en værdig afsked med sin elskede farfar prins Philip, der sov stille ind fredag på Windsor Castle.
Prins Harry har anden status
Til begravelsen i St.Georges Chapel vil det ifølge Hello Magazine være tydeligt, at Harry, efter han er trådt tilbage fra officielle royale pligter, nu har en anden status end tidligere i kongehuset.
Harry er for eksempel ikke længere Captain General i the Royal Marines, og derfor ventes det, at Harry ikke kan bære uniform.
Må ikke gøre som far og bror
Dette betyder også, at Harry ikke kan gøre honnør for at vise prins Philip respekt.
Harrys far prins Charles og hans storebror prins William vil sandsynligvis begge bære uniform, og de vil også gøre honnør for prins Philip ved begravelseshøjtideligheden lørdag.