Dronning Elizabeth får alenetid med Kate
Dronning Elizabeth og hertuginde Catherine har, lige fra de lærte hinanden at kende, haft en rigtig god kemi.
Det har man blandt andet kunnet iagttage, når dronning Elizabeth og hertuginde Catherine har vist sig sammen til familiearrangementer eller på officielle opgaver.
Åbner historisk bygning
Nu skal de to karismatiske kvinder snart igen på opgave sammen.
Ifølge magasinet Hello ledsager hertuginde Catherine sin mand, prins Williams farmor, dronning Elizabeth, når hun tirsdag den 19. marts åbner den historiske bygning Bush House på universitetet Kings College London.
Prins Philip var med
Dronning Elizabeth er protektor for universitetet, som hun senest besøgte med prins Philip i 2012 i forbindelse med åbningen af afdelingen Somerset House East Wing.
Men også hertuginde Catherine har tidligere været forbi universitetet, idet hun i januar 2018 besøgte Maurice Wohl Clinical Neuroscience Insitute.