Far fortæller: Sådan går det med dronning Elizabeths 10. oldebarn
Mike og Zara Tindall blev 24. marts forældre for tredje gang og gjorde dermed dronning Elizabeth og prins Philip til oldeforældre for 10. gang.
I podcasten "The good, the bad and the rugby" fortæller Mike Tindall om den første uge med sønnen, der har fået navnet Lucas.
- Det går godt, faktisk. Jeg kan ikke klage. Den lille mand har været fantastisk indtil nu," siger Mike Tindall blandt andet i podcasten.
Den stolte fader til tre afslører også, at sønnen allerede har fået en mini-udgave af sin fars rugby-landsholdsuniform.
Lille Lucas er den 10. i rækken af oldebørn hos dronning Elizabeth og prins Philip.
Oldebørneflokken tæller foruden Lucas' søstre, Lena og Mia og hans kusiner Isla og Savannah, der er døtre af Zaras bror, Peter, også de tre børn, George, Charlotte og Louis, Zaras fætter, prins William har sat i verden sammen med hertuginde Catherine, deres fætter, Archie, som er søn af prins Harry og hertuginde Meghan, og prinsesse Eugenies lille August, der kom til verden 9. februar.