11. jul. 2013
Af Preben Petersen

Første royalist klar ved Kates hospital

Terry Hutt
Terry Hutt
Foto: AOP
Den 77-årige super-royalist Terry Hutt er klar til at ønske prins William og hertuginde Catherine tillykke med barnet.

Hertuginde Catherine og prins William har fået besøg på hospitalet allerede inden de selv er ankommet for at opleve deres første barn komme til verden. Det er en gammel kending af den kongelige familie i England, 77-årige Terry Hutt, der står klar ved hospitalet for at ønske tillykke.

Terry Hutt er erklæret super-royalist, og han har været bidt af de kongelige i England, siden han som 4-årig oplevede dronning Elizabeths mor på nært hold i London. Siden har han været til stede ved alle store begivenheder - også brylluppet mellem prins Charles og Diana.

Terry Hutts kone Joy fortæller til Cambridge News, at hendes mand er særdeles dedikeret.

- Han er en af den slags mennesker, der går helt vildt op i prinsesse Diana og dronningemoderens fødselsdage. Jeg synes måske ikke, at det er nødvendigt efter alle disse år, man han føler, at han er nødt til det, siger hun.

Terry er altid klædt i det britiske flags farver, og det er blevet hans kendetegn.

- Dronningen kender mig som Union Jack-manden, for jeg er altid klædt i hvidt, blåt og rødt. Det er mine farver, og hun taler altid med mig. Vi har talt om hendes mor, fortæller Terry Hutt.

Billedet til artiklen er taget, da Terry stillede op foran hospitalet, da Kate var indlagt med graviditetskvalme i april. Nu er han altså klar med støtte igen.

Læs mere om: