Havde du gættet det? Prins Charles og Kates søster Pippa har dette til fælles
Prins Charles, 72, og Pippa Middleton, 37, der er hertuginde Catherines søster, har begge en helt bestemt ting til fælles.
De har ifølge People Magazine begge skrevet klummer i det samme supermarkedsblad.
Det drejer sig om den britiske supermarkedskæde Waitrose, der en gang om måneden udgiver magasinet Waitrose Weekend, som er gratis og også kan læses på nettet.
Og de har indtil videre haft godt held med at tiltrække royale - eller folk med royale forbindelser - til at skrive i magasinet.
For nogle år siden var det først Pippa Middleton, der jævnligt skrev klummer om blandt andet sundhed og livet som børnefamilie.
I et nyligt udkommet Waitrose Weekend er det så prins Charles, der får spalteplads til at forklare om Terra Carta, hans nyeste initiativ til at få virksomheder til at gå i en mere grøn og bæredygtig retning.
Prins Charles har i mange årtier kæmpet en utrættelig kamp for miljøbeskyttelse og bæredygtighed, og du kan læse hans klumme i magasinet her.