Hertuginde Camillas fantastiske galla-look: Flere detaljer
Hertuginde Camilla af Cornwall så fortryllende ud, da hun ankom til gallapremieren på den nye James Bond-film tirsdag aften i Londons Royal Albert Hall.
Ifølge Hello Magazine var hendes lyseblå, glimtende kjole fra designeren Bruce Oldfield, der har stået bag flere elegante rober til hertuginden.
På den øverste del af kjolen, som bestod af flere lag, var der små pailletter og perler i sølv, der gav en fornem, glamourøs effekt, som matchede Kates Jenny Packham-kjole, som også var besat med pailletter, perfekt.
Dertil bar hertuginde Camilla øreringe fra Van Cleef & Arpels, og så en fornem solstrålebroche med diamanter, der stammer tilbage fra prinsesse Marie Louise, der var barnebarn af dronning Victoria.
Hvor den fine clutch stammer fra, vides endnu ikke.
Se flere billeder af hertuginde Camilla ved premieren i galleriet øverst i artiklen.