Hertuginde Catherine overværede Wimbledon-finale i designerkjole
Den 34-årige hertuginde Catherine var iført en designerkjole fra britiske Alexander McQueen til en værdi af 20.000 kroner, da hun søndag overværede Wimbledon-finalen.
Alexander McQueen er en af hendes foretrukne designere, og det så ud til, at hertuginden havde skelet til et tennistema.
Kjolen, der er fra designerens før-efterårs-kollektion 2016, var nemlig elfenbensfarvet med et yndefuldt mønster.
SE BILLEDET: Hertuginde Catherine funklede i flot genbrug
Hertuginde heppede på Andy Murray
Hertuginden heppede skotske Andy Murray til sejr over canadieren Milos Raonic, og dermed vandt han sin anden Wimbledon-titel.
Sammen med prins William indtog hertuginde Catherine VIP-logen Royal Box under finalen.
Hun var da også hele følelsesregistret igennem undervejs med brede smil, nervøse udtryk og en række gisp.
Hertuginde Catherine så Serena Williams
Dermed udtrykte hertuginden højst sandsynligt, hvad de mange seere derhjemme foran TV-skærmen også følte.
Tidligere på ugen havde hertuginde Catherine desuden været i All England Club for at se Serena Williams spille sig igennem til finalen.