Hør prinsesse Dianas lillebror fortælle om begravelsestalen for 20 år siden
De fleste husker nok den tale, som prinsesse Dianas lillebror Charles Spencer holdt i Westminster Abbey den 6. september.
Her blev hans storesøster bisat efter en tragisk bilulykke i Paris, der kostede hende livet, og nu mindes han ordene 20 år senere.
- Jeg havde aldrig holdt en begravelsestale før, så min første tanke var, hvad folk siger i sådan en, siger Charles Spencer i en BBC-podcast.
Charles Spencer sadlede om
Jarl Charles Spencer fandt dog hurtigt ud af, at talerne som regel var ret traditionelle med gennemgang af personens præstationer.
Han fandt hurtigt ud af, at det ikke var den tale, han ønskede at skrive, for gennemgangen af prinsesse Dianas gøren og laden var lang.
Derfor var Charles Spencer i første omgang lidt i vildrede, men en tidlig morgen vågnede han, og havde pludselig ordene til talen klar.
Stikord var skrevet aftenen før
Derefter skrev han talen på halvanden time uden de store rettelser efterfølgende, og han havde besluttet sig for at tale lige ud af posen.
Talen blev skrevet ved skrivebordet på jarl Spencers kontor i deres barndomshjem ud fra stikord, han havde skrevet aftenen før, hvoraf nogle kom med i det endelige manuskript.
Charles Spencer ønskede at tale på vegne af sin søster, og det må man sige, der lykkedes, for talen er et af de elementer i begravelsen, mange stadig husker.
Hør Charles Spencer i podcasten på BBC's hjemmeside - klik her