Jill Bidens pink blazer: Lagde du mærke til detaljen?
Det amerikanske præsidentpar Joe og Jill Biden var for nyligt i Cornwall, England, i anledning af G7-mødet.
Her havde Jill Biden den store fornøjelse at være på officiel opgave sammen med hertuginde Catherine, hvor de blandt andet besøgte en børnehave.
Jill Biden, der netop er fyldt 70, gjorde stor lykke i sit flotte outfit bestående af en blazer i stærk pink samt en hvid kjole.
Og det var ikke de eneste farver, Jill Biden bar - kigger man nærmere på billeder fra arrangementet, kan man se, at blazeren har en skøn detalje bestående af blomstret, sommerligt print på foret.
De smukke farver på blazeren, som ifølge Town & Country er fra L'Agence, matchede perfekt Kates røde Alexander McQueen-kjole.
Jill Bidens hvide kjole er i øvrigt fra Akris og stiletterne fra Valentino.