22. jul. 2013
Af Preben Petersen
Kate indlagt med veer
Hertuginde Catherine og prins William.
AOP
William og Kate tog ved 6.30-tiden i morges på hospitalet. Fødslen ser ud til at være i gang.
Kate og Williams imødesete baby er på vej til verden. Det må være konklusionen efter at parret tidligt mandag morgen kørte til St- Mary's hospital i Paddington i London. Ifølge rapporterne er hertuginden af Cambridge i "et tidligt stadie af veer".
Fødslen har været det store samtaleemne blandt royalister over hele verden, men naturligvis især i England. Pressen har været på plads foran hospitalet i flere uger.
Endnu et tegn på, at fødslen er i gang er, at to politimænd har taget opstilling foran indgangen til hospitalet for at sikre ro, orden og diskretion.
Fortsættelse førlger naturligvis.