20. aug. 2013
Af Jan Bergman

Kate og Williams officielle billede – morfar er fotografen

Officielt billede taget af morfar Michael Middleton: Hertuginde Catherine med prins George i armen og prins William tæt ved sin side.
Officielt billede taget af morfar Michael Middleton: Hertuginde Catherine med prins George i armen og prins William tæt ved sin side.
AOP
Så kom endelig de officielle billeder af det nybagte kongelige forældrepar – hertuginde Catherine og prins William.

Vi har ventet i spænding på de nye billeder, som vi er blevet lovet af den lille kongelige, britiske familie. Og nu er de her – det vil sige, at ”nye” skal forstås knapt så kontant. Billederne er nemlig taget få dage efter hertuginde Catherine kom hjem fra hospitalet med lille prins George.

Billederne er som ventet meget uformelle og taget af morfar Michael Middleton i familiens baghave i Bucklebury, Berkshire.

På billedet herover ses det lykkelige forældrepar med lille George i armen, siddende i familien Middletons have, med deres cockerspaniel Lupo og Kates forældres retriever Tilly.

Hertuginde Catherine og prins William har brudt med den traditionelle kongelige fotografering, og vælger selv at stå for billederne ved denne lejlighed. Det var ellers tidligere forventet, at parret ville have valgt Mario Testino, som foruden at være en god ven til Wiliam afdøde mor, prinsesse Diana, også var ham der tog parrets officielle forlovelsesbilleder.

Med valget af morfars billeder og en mere uformel tilgang til hvordan officielle billeder bliver taget i den lille britiske familie, holder Kate og William fast ved, at de igen vælger at gå deres egne veje og bryder med de faste traditionelle mønstre som det britiske kongehus er så kendt for.

Læs mere om: