7. jan. 2017
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary og hertuginde Catherine deler interesse

Kronprinsesse Mary har længe arbejdet seriøst med at fotografere, og også hertuginde Catherine har i flere år været flittig med kameraet.
Hertuginde Catherine af Cambridge, 34, har de seneste par år arbejdet meget seriøst med sit kamera, og det har resulteret i billeder, der har nået det brede publikum.
På samme måde har Danmarks kronprinsesse Mary, 44, markeret sig som en god fotograf, når hun blandt andet har leveret billeder til officiel brug i forbindelse med sine børns fødselsdage.

Hertuginden er blevet æresmedlem

Hertuginden af Cambridge har nu modtaget en fornem hæder for sin interesse i kunsten at håndtere et kamera. Catherine er udnævnt til Æresmedlem af det kongelige fotografiske selskab eller Royal Photographic Society. Dronning Elizabeth er protektor for Royal Photographic Society.

Blod på tanden

Det er især hertuginde Catherines billeder af prins George og prinsesse Charlotte, der gjorde hendes evner som fotograf tydelige for hele verden. SE VIDEOEN: Et forrygende år for Kate, William og hele familien I Royal Photographic Society er man begejstret for hertugindens store interesse for fotografiet som kunstart og for fotografiets historie. - Vi er glade for at anerkende hendes talenter og entusiasme gennem dette æresmedlemskab, lyder det ifølge Hello Magazine fra det fotografiske selskabs Michael Pritchard, som ser frem til at samarbejde med hertuginden fremadrettet. Hertuginde Catherine, som har studeret kunsthistorie, var allerede i 2012 fotografen bag en serie billeder fra sin og prins Williams rejse til Sydøstasien og Stillehavet, og siden har hun altså virkelig fået blod på tanden.
https://imgix.billedbladet.dk/3.03655640.jpg
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET

Mary imponerer

Kronprinsesse Mary har arbejdet særdeles seriøst med at fotografere i flere år og har blandt andet modtaget undervisning i betjening af professionelt kameraudstyr. Hun fotograferede sin mand kronprins Frederik under deres officielle rejse til Chile i 2013, og så har kronprinsessen imponeret stort med billeder af sine børn. De mest bemærkelsesværdige billeder er nogel af de seneste års pletskud af prinsesse Isabella og prins Christian. Men også tvillingerne prinsesse Josephine og prins Vincent har Mary lavet fantastiske billeder af. Se nogle af kronprinsesse Mary og hertuginde Catherines pletskud i galleriet ovenfor.

GALLERI: Kronprinsesse Mary og hertuginde Catherines egne billeder (Foto: Aller Media, kronprinsesse Mary og hertuginde Catherine)

Læs mere om: