Lone Scherfig til filmfest med prins William
I weekenden løb den fornemme engelske filmfestival Bafta af stablen, og den prestigefyldte filmfest blev fejret af prominente filmfolk her- iblandt den danske instruktør Lone Scherfig og prins William.
Lone Scherfig, der stod nomineret til hele seks Bafta-priser for sin engelske film "An Education", deltog her i weekenden ved det storslåede engelske filmarrangement i London, hvor prins William i kraft af sin rolle som præsident for hele festivalen deltog til stor jubel for de mange fremmødte.
Scherfig måtte nøjes med en enkelt af de eftertragtede Bafta-priser. Den gik til den 22-årige og meget roste Carey Mulligan, der blev kåret som bedste skuespillerinde for sin hovedrolle i filmen.
Prins William, der netop har overtaget rollen som præsident for hele Bafta-arrangementet, blev på det nærmeste hyldet som en filmstjerne, da han ankom på den røde løber.
Bafta er det britiske pendant till Oscar-gallaen og tiltrækker hvert år både Hollywood-stjerner og masser af filmfans fra hele verden.
Herunder kan du se prins Willam ankomme til filmfesten