9. feb. 2015
Af af Josephine Christine Hald og Victoria Rogena Holst Poulsen

Magasin kårer 1-årige prins George til en af verdens bedst klædte

Søde prins George er nu en af verdens bedste klædte mænd, mener britisk magasin.
Søde prins George er nu en af verdens bedste klædte mænd, mener britisk magasin.
AOP
Både prins Charles og prins George er på listen over de 50 bedst klædte mænd ifølge mandemagasinet GQ.

At prins Charles var et stilikon, har vi aldrig været i tvivl om - senest fik han dedikeret en hel kollektion, da designeren Vivienne Westwood sendte sine modeller på catwalken iført t-shirts med den britiske prins.

Hans stil er tydeligvis gået i arv, for nu er hans barnebarn, prins George, blevet hædret som stilikon sammen med sin bedstefar.

Det britiske mandemagasin, GQ, har nemlig løftet sløret for listen over de 50 bedst klædte mænd, og den nydeligt klædte bedstefar på 66 år og hans 1-årige barnebarn ligger på henholdsvis 7. og 49. pladsen på den flotte liste.

Prins Charles har været på før

Det er ikke første gang, prins Charles, der ligger på 7. pladsen, er på listen over de bedst klædte, for han har været på den mange gange før.

GQ Magazine har også skrevet en lang række artikler om prinsens evner som stilikon.

Charles er forståeligt nok stolt over det, og da han var i New Zealand for at promovere uld i 2012, sagde han følgende:

- Jeg håber, at I forstår, at ifølge GQ Magazine er jeg et modeikon! Og jeg vil gerne have, at I alle ved, at jeg har noget meget smart New Zealand-uld på, der er lavet til dette jakkesæt. Jeg er et levende, omvandrende bevis på, at New Zealand-uld kan skjule en hurtigt aldrende krop.

LÆS OGSÅ: Prins George skaber mode

Prins George-effekten

Med al den erfaring fra modeverden vil det måske være en idé, at Charles tager lidt hånd om sit barnebarn, prins George, som nu også er på listen. Selvom han kun er et år gammel, har prins George taget modeverden med storm. Den kommende storebror er nummer 49 på listen, og vi kan godt forstå hvorfor. Mens bedstefar Charles typisk har jakkesæt på, har prins George en mere ung tilgang til moden.

Ligesom sin mor, hertuginde Catherine, har vist den berømte “Kate-effekt” med tøj, hun har på, har George vist en lignende “George-effekt”. Da den lille familie var i Australien, gik verden amok over den kænguru-rygsæk, som William bar rundt på for sin søn. På et billede med sine forældre havde den lille prins en lyseblå trøje på, som blev revet væk på ingen tid.

LÆS OGSÅ: Prins George vinder sødeste babyhår-konkurrence

Senest i december, da der kom nye billeder af den lille charmetrold i en strikvest med soldater på, viste han igen “George-effekten”, og vesten blev kort tid efter udsolgt.

Der er ingen tvivl om, at de to prinser er et godt modeteam.

Du kan se hele listen over de 50 bedst klædte lige her.

Læs mere om: