Meghan taler varmt om lille Archie
For hertuginde Meghan af Sussex er livet fyldt med skønne ingredienser.
Først og fremmest nyder Meghan at være mor til sin og prins Harrys smukke dreng Archie.
Hertuginden er gæsteredaktør på den nye udgave af magasinet Vogue, og i forbindelse med den udgivelse taler hertuginden varmt om sin lille dreng.
I september-udgaven af Vogue fortæller Meghan, hvordan hun arbejdede med redaktør-opgaverne, mens hun ventede Archie.
En helt særlig tid
- Jeg var omtrent fem måneder henne i min graviditet, da arbejdsprocessen begyndte, og når du holder denne udgave i dine hænder, så vil jeg og min mand holde vores tre måneder gamle dreng i vores, lyder det fra Meghan i Vogue, hvor hun også kommer ind på, at perioden lige nu har en særlig betydning for hende.
- Det er en helt særlig tid for mig personligt, på så mange planer, siger hertuginden af Sussex i Vogue.
Meghans afsløring
Meghan afslører ifølge Hello Magazine, at hun helt privat fejrede det, da hun fik den gode nyhed fra Vogue om, at de ønskede hende som gæsteredaktør.
Det var slet ikke den oprindelige plan, at hun skulle være med til at redigere magasinet.
Det var Meghans egen idé, og den faldt i god jord hos chefredaktør Edward Enninful