Nye billeder: Hertuginde Catherine gentager dansk succes
Da hertuginde Catherine i februar var på officielt besøg i Danmark vakte hun begejstring hos modebloggere med nye fine øreringe fra danske Maria Black.
Og det ser ud til, at Kate også selv er ret vild med det danske design.
Chik i Jamaica
I hvert fald viste Kate sig endnu engang med de danske øreringe, da hun tirsdag var undervejs i Jamaica sammen med prins William under deres Caribien-tur.
Gyldent look
Øreringene er fra Maria Blacks F*ACE Collection, der blev lanceret i slutningen af 2021.
Cha Cha øreringene, som Kate har valgt, er genbrugt 925 sterling sølv dækket med 22 karat guld og med en 10 til 11mm stor barok ferskvandsperle.
Prisen for øreringene er 150 euro.
Farverig stil
Kate var under besøget i hovedstaden Kingston farverig i en smuk kjole i 1950' er look, der, ifølge What Kate Wore, er fra Winston Hilson Vintage.
De bekvemme slingback-pumps er fra britiske Russell and Bromley.
Prinseparret er i lige nu på en otte dage lang officiel rejse rundt i Caribien i anledning af dronning Elizabeths 70-års regeringsjubilæum.
De har netop været i Belize og skal efter Jamaica til Bahamas.