Nyt om prins Philip: Vi krydser fingre
Hertuginde Camilla af Cornwall kommer med seneste nyt om prins Philip, der nu har været indlagt på hospitalet i 15 dage.
Prins Charles’ kone var onsdag på officiel opgave for kongehuset i et vaccinationscenter i Croydon i London.
Camilla fortæller om Philip
Camilla, 73, fortæller ifølge Hello Magazine, at hendes 99-årige svigerfar har det en smule bedre på hospitalet.
Camilla fortæller desuden, at man i familien håber på det bedste.
- Vi krydser fingre, lyder det fra hertuginden.
I ambulance til nyt hospital
Prins Philip blev mandag I ambulance kørt fra King Edward VII’s Hospital til St. Bartholomew's Hospita, hvor man er specialister i behandling af patienter med hjerteproblemer.
Fra Buckingham Palace lyder det, at prins Philip behandles for en infektion og for hjerteproblemer.
Hertuginden takker
Hertuginde Camilla besøgte i dag vaccinationscentret i Croydon, hvor hun takkede sundhedspersonalet.