Odds: Sådan bliver hertugindens førstefødte
Lige nu strømmer det ind med spille-bud på, hvordan hertuginde Catherines førstefødte kommer til at tage sig ud, når barnet om føje tid kommer til verdenen. Iblandt de meste populære bud lige nu er barnets navn, datoen for fødslen og fødselsvægt.
Se hvilke kendisser disse mænd er fædre til i galleriet på Q.dk
Det britiske betting-firma William Hill melder om, at Alexandra er det mest populære bud på et pigenavn til det nye medlem af kongehuset, hvilket tyder på, at offentligheden forventer, at barnet er en pige.
- Med et marked som dette forventer vi at se et par seriøse sats, som datoen for fødslen nærmer sig endnu mere, men som det ser ud lige nu, har vi ikke oplevet en specifik interesse undtagen Alexandra som navnet, hvilket får os til at tro, at vi nok skal vente et par uger mere, siger talsmand Joe Crilly fra William Hill til entertainmentwise.com.
Pigenavne er mest populære
Navnene Charlotte, Elizabeth, Diana, Victoria, Mary og Eleanor er blandt offentlighedens bud, og George er det eneste drengenavn blandt de 14 mest populære navne-valg. Satser man på et pigebarn er oddsene 1/2, mens det er 6/4 for et drengebarn.
Det mest populære tidspunkt for fødslen er lige nu i midten af juli, og her er den 17. juli favorit-datoen. Oddsene er samtidig 10/1 på den 15. juli, 16. juli og 18. juli. Skulle fødslen falde den 1. juli er oddsene 28/1.
Se hvordan de kendtes mødre ser ud i galleriet på Q.dk
Selv fødselsvægten bliver der også spillet på, og her lyder de mest populære bud, at barnet kommer til at veje mellem 3,1 kilo og 3,6 kilo.