På scenen sammen i USA: Prins Harry hylder Meghan
Prins Harry og hans Meghan var på scenen til kæmpe prisfest i Pasadena i Californien, og her var parret i hovedrollerne, da de modtog aftenens mest prestifgefuldte hæder Presidenst Award.
Harry og Meghan var glade
Prisfesten blev holdt af National Association for the Advancement of Colored People, NAACP, som er den amerikansk borgerrettighedsorganisation grundlagt 1909 i New York af sorte og hvide intellektuelle.
Harry og Meghan var glade for at modtage prisen lørdag aften amerikansk tid, og parret gjorde på alle måder en god figur på scenen.
Prisen fik parret for deres særlige arbejde med at sætte fokus på lighed mellem afroamerikanske borgere og resten af samfundet.
Harry hylder Meghan
I sin takketale benyttede Harry ifølge Hello Magazine muligheden til at hylde sin elskede Meghan.
- Jeg tror vist roligt man kan sige, at jeg kommer fra en meget anderledes baggrund end min utrolige kone, alligevel var der en mening med, at vores liv blev ført sammen, sagde prins Harry blandt andet i sin takketale og understregede så, at han og Meghan føler stærkt for at sætte en stopper for uretfærdighed.
Meghan, som så helt fantastisk ud i den afroamerikanske designer Christopher John Rogers mesterværk af en aftenkjole, havde også noget på hjerte.
- Jeg kunne ikke være mere stolt over det arbejde, vi udfører sammen, lød det fra Meghan, som med sin og Harrys Archewell Foundation støtter en ny NAACP-Archewell Digital Civil Rights Award.
Med i vild klub
Den nye pris anerkender ledere, som er med til ændre sociale og racemæssige uligheder i det amerikanske samfund.
Harry og Meghan bliver nu del af en fornem klub med tidligere NAACP-prisvindere som Muhammad Ali, Jesse Jackson, Colin Powell, Condoleezza Rice, LeBron James, Rihanna, Jay-Z og Lauryn Hill.