15. jun. 2013
Af Jan Bergman
Pompøs overgang til hertuginde Catherines barsel
Hertuginde Catherine til "Trooping the Colour" der også er begyndelsen på hendes barsel.
Foto: AOP
Så er det officielt – hertuginde Catherine er gået på barsel, og dagen blev spektakulær.
Lørdag markerede det britiske kongehus det traditionelle ”Troping the Colour” med en fornem parade foran slottet Buckingham Palace.
Samtidigt markerende det den sidste officielle optræden for prins Williams højgravide frue, som herefter er forventet på barsel.
Som altid på ”Troping the Colour”-dagen var der pomp og pragt som kun det britiske kongehus formår, og højgravide Catherine strålede glad og overskudsagtigt på den flotte dag, der blandt andet bød på karetkørsel gennem byen og den traditionelle balkonscenen på Buckingham Palace.
Det er tidligere kommet frem at hertuginde Catherine har termin medio juli, så med dagens arrangement passer det fint med, at Catherine er gået fra med en måned til den forventede fødsel.
Flot ser det ud på "Trooping the Colour"-dagen i London.
Foto: AOP