Prins Andrew får en undskyldning fra politiet
Det var en chokeret prins Andrew, der i weekenden blev bedt om at række hænderne i vejret og lægge sig på jorden af to politivagter, da han ved 18-tiden gik en aftentur på Buckingham Palace.
Dronning Elizabeths vagter kunne ikke genkende den britiske prins og truede ham med deres geværer, mens de bad ham om at identificere sig selv.
Herefter fik prins Andrew overvist dem om, at han altså var dronningens 53-årige søn, der bare var ude for at trække lidt luft.
Den pinlige episode har fået politiet til at undskylde over for prinsen, og de indrømmer, at de nogle gange kan tage fejl.
- Jeg er taknemmelig for deres undskyldning og glæder mig til at gå en sikker tur i parken i fremtiden, udtaler prins Andrew.
Episoden sker få dage efter, at det lykkedes en ”ægte” ubuden gæst at komme ind på slottet, så derfor havde de royale politivagter optimeret sikkerheden.