25. mar. 2020
Af Malan Joensen
Prins Charles smittet med coronavirus: Her så han senest dronning Elizabeth
Dronning Elizabeth og prins Charles.
Arkivfoto: MEGA
Onsdag kom det frem, at britiske prins Charles er ramt af coronavirus.
Prins Charles, 71 år, er blevet testet positiv for coronavirus.
I en officiel pressemeddelse fra det britiske kongehus oplyses det, at dronning Elizabeth, 93 år, senest så sin nu coronaramte søn kortvarigt om morgenen den 12. marts - altså for knap 14 dage siden.
Ifølge Sundhedsstyrelsen i Danmark udvikler man som smittet symptomer efter 2-12 dage fra at man har været udsat for smitte, og de fleste får symptomer efter 5-7 dage.
Det britiske hof oplyser, at dronningen har det fint og vil ikke kommentere yderligere for nu.