Prins Harry får første rolle under statsbesøg
Den 32-årige prins Harry får sin første officielle rolle under et statsbesøg, når spanske kong Felipe og dronning Letizia senere på måneden aflægger statsbesøg.
Ifølge people.com har dronning Elizabeth nemlig bedt ham om at ledsage kongeparret til Westminster Abbey.
Her skal de nedlægge en krans på Den ukendte soldats grav på andendagen under deres besøg.
Prins William og hertuginde Catherine deltager også
Det sker den 13. juli, og herefter vil de kongelige få en rundvisning i Westminister Abbey, hvor de blandt andet skal se spanskfødte Eleanor of Castiles grav.
Selv om der ikke er blevet offentliggjort en officiel rolle for prins William og hertuginde Catherine, så er de højst sandsynligt blandt gæsterne ved statsbanketten.
Den finder angiveligt sted den 12. juli på Buckingham Palace, og det er altså meget muligt, at prins Harry får selskab af parret ved gallamiddagen.
Parret sætter kursen mod Tyskland og Polen
Her vil den 91-årige dronning Elizabeth og kong Felipe, der ankommer med sin hustru i London Luton Airport den 11. juli, holde taler.
Prins William og hertuginde Catherines første deltagelse ved en statsbanket var under den kinesiske præsident Xi Jinping og hans hustru Pang Liyuans besøg.
Selv sætter de senere på måneden kursen mod Tyskland og Polen sammen med deres børn, prins George og prinsesse Charlotte.