Prins Harry og hertuginde Meghan snart forældre: Sådan fejrer London den lille ny
Med kun få uger tilbage er London allerede nu gået i baby-feber forud for prins Harry Meghans første barn. Den syvende i arvefølgen til den britiske trone.
Blandt andet vil det store pariser-hjul London Eye lyse op i rødt, hvidt og blåt. Præcis som det skete med flere broer i London, da prins William og hertuginde Cathrine bød velkommen til deres tredje barn, Louis.
Det skriver Hello Magazine.
Tak til det britiske folk
Torsdag kom der fra kongehuset en opdatering på Meghans snarlige fødsel.
Heri takker parret for den store opbakning de har modtaget fra indbyggere i hele Storbritanien. Og at de begge glæder sig til at dele den store lykke med hele landet.
Hertuginde Meghan, 37, har termin i slutningen af denne måned. Parret har i øvrigt meddelt, at de efter fødslen vil trække sig tilbage for at nyde den lille ny og for at vænne sig til at være blevet forældre.