Prins Harry optræder i velgørenheds-musikvideo
Den 32-årige prins Harry har fået sin debut i en musikvideo til fordel for velgørenhed, skriver hellomagazine.com. Den britiske prins optræder foran kameraet i en ny version af Daniel Powters hit fra 2005, ”Bad Day”.
Videoen er udgivet til støttet for den britiske organisation WellChild, som prins Harry er protektor for.
LÆS MERE: William, Kate og Harry tager tur i Pariserhjulet i god sags tjeneste
Prins Harry knytter bånd
Organisationen hjælper syge børn og deres familier i hele Storbritannien, og i en appetitvækker for videoen kan man se prins Harry snakke hyggeligt med et sygt barn. I klippet er prinsen i selskab med en række sygeplejersker fra WellChild og nogle af de børn, de støtter.
Det nye nummer, der blev offentliggjort ved 2016 WellChild Awards, bliver sunget af WellChild Nurse and Families-koret.
Ros til prins Harry
Nummeret blev tilgængeligt på musiktjenesten iTunes og andre platforme den 11. november.
Prins Harrys medmenneskelige side er veldokumenteret, og for nyligt kommenterede Elton John på prinsens evne til at knytte bånd til alle slags mennesker.
Musikeren udtalte, at prins Harry er elsket, fordi han har arvet sin mors evne til at kommunikere.
LÆS MERE: Elton John: - Prins Harry minder om prinsesse Diana