18. nov. 2015
Af Juliane Olsen

Prins William og hertuginde Catherine støttede ofrene i Paris

Prins William og hertuginde Catherine
Hertuginde Catherine så til, mens prins William underskrev kondolencebogen på den franske ambassade.
Foto: AOP
Til minde om ofrene for terrorangrebet i Paris underskrev prins William og hertuginde Catherine en kondolencebog på den franske ambassade i London.

Hertuginde Catherine og prins William underskrev tirsdag en kondolencebog på den franske ambassade i London.

Parret talte desuden med den franske ambassadør Sylvie Bermann, før de sendte deres hilsener til det franske folk efter angrebene i Paris sidste uge.

Senere på dagen deltog hertuginde Catherine i Fostering Excellence Awards, hvor hun drak te med de unge prisvindere.

Samme aften overværede prins William fodboldkampen mellem England og Frankrig på Wembley Stadium, hvor han til minde lagde en krans på banen inden kampen.

LÆS MERE: Prins William bekymret for prinsesse Charlotte

https://imgix.billedbladet.dk/catherine.jpg
"Til alle de, der blev dræbt i det hjerteløse angreb i Paris og til det franske folk. Vores dybeste kondolencer", lød teksten.
AOP

Læs mere om: