Prins William skærer igennem: Ikke giv min kone nogen gode idéer!
Storbritanniens prins William blev gift med sin elskede Kate i april 2011, og kærligheden mellem dem er stadig intakt.
De kommer ofte med drilske og kærlige kommentarer til hinanden, når de er på officielle opgaver, som tit får grinet frem hos de omkringstående gæster.
Det skete så sent som i sidste uge, hvor det kongelige ægtepar besøgte Clitheroe Community Hospital, hvor de lyttede til personalets udfordringer under coronapandemien. Det skriver People Magazine.
Undervejs i besøget fik hertuginde Kate lov til at holde en lille baby ved navn Anastasia, og den kongelige mor til tre var ét stort smil.
Det fik de omkringstående til at sige ”Nåååårh”, hvilket fik prins William til at bryde ud:
”Ikke giv min kone nogen gode idéer!”.
Se billederne af hertuginde Kate med den lille baby i galleriet over artiklen.
Både Kate og alle de andre grinte af prins Williams lidt kække kommentar om, at han synes, tre kongelige børn hjemme hos ham og fruen er nok.
Prins William og hertuginde Kate er forældre til prins George, 8, prinsesse Charlotte, 6, og prins Louis på tre år.
Se den sjove video, hvor prins William kommer med kæk kommentar, ved at klikke her.