Prinsesse Charlotte - Kate og William valgte favoritten
I flere uger op til fødslen af hertuginde Kate og prins Williams andet barn blev der spillet på navnet – også selv om kønnet på babyen var ukendt.
Ifølge avisen Daily Mail var Charlotte allerede fra begyndelsen en klar favorit, og det var det altså også hos de nybagte forældre, der har valgt at kalde deres datter Charlotte Elizabeth Diana.
Charlotte fik dog kamp til stregen af Alice, der flere gange også var helt i top over det mest spillede navn.
Derfor hedder hun Charlotte
Charlotte betyder ”stærk”, og skulle man undre sig over navnevalget, er Charlotte den feminine version af Charles, der jo som bekendt er navnet på den nyfødte prinsesses farfar, ligesom Charlotte også er Kates søster Pippas mellemnavn.
Ifølge flere medier skal navnetvalget på Charlotte have kostet bookingbureauet Ladbrokes alene 10 millioner kroner.
SE BILLEDERNE: Her er Englands nye prinsesse